mandag den 4. juli 2011

Roskilde

Jeg har både haft held og uheld med mig. Det at jeg fik lov til at komme på Roskilde, var heldigt! Det at jeg kun måtte få en en-dags-billet var knap så heldigt, men bedre end ingenting! Jeg var der i lørdags, hvor jeg mødtes med to veninder, som jeg gik rundt med hele dagen. Noget andet der ikke var så heldigt, var det store skyld, der pludselig ramte os. Vi var lige blevet færdige med at se Arctic Monkeys (som forresten var helt fantastiske!), da det pludselig begyndte at regne -meget-, og store lilla lyn kom ned fra himlen! Ret vildt!

Noget sjov skete der da også! Fx. lige før jeg skulle hjem. Mig og mine veninder gik forbi en bod, hvor der var en pige der 'råbte' efter os. "Hey, piger!" Vi vendte os om, og hun stod med den her dreng/mand (i ved, når man ikke kan definere en af hankøn som dreng eller mand). "Ham her, han har meget tørre kinder, og han er rigtig sød! Har i ikke lyst til af give ham et kys på kinden? Kom nu, han lover ikke at flytte hovedet!" osv. osv. Haha. Man blev jo nød til det, så jeg kyssede ham på kinden, og så kyssede min veninde ham på den anden kind. Så spurgte pigen efter vores navne. Sidsel og AnneSofie sagde vi. (Det sker at når jeg siger AnneSofie, så hører andre det som Sofie). Så sagde pigen til alle de andre mennesker bag hende, i boden (der var ca. 10 mennesker): "Det her er Sidsel og Sofie!" Så kom det sjove! Pludselig sagde alle i boden: "HEJ SIDSEL OG SOFIE. I ER RIGTIG SØDE. HA' DET GODT!" Hahaha, vi flækkede! Nøjj, det var sjovt!

Ellers havde jeg en rigtig god dag på Roskilde Festival. Jeg så både The Tallest Man on Earth, Arctic Monkeys, The Strokes, Yell og hørte meget andet musik også. Og hvad er Roskilde uden mudder?! Det skal i hvert fald gøres næste år, og forhåbentligt alle 8 dage i Faxehus Camp!

-Ærns